Offentligt ansatte betaler vækstpakken

FOAs beregninger viser, at regeringens nye nedskæring i vækstrammen for den offentlige sektor betyder cirka 13.000 færre offentligt fuldtidsansatte frem til 2020. Hidtil har regeringen haft som mål, at den offentlige sektor må vokse med 0,8 procent om året. Det svarer til, at beskæftigelsen er status quo i sektoren.

Men pakken dræner nu den offentlige sektor for medarbejdere. Vi har i dag godt og vel 35.000 offentlige fuldtidsansatte færre end i 2010. Udviklingen skal nu fortsætte, og det er en helt gal prioritering – især når det drejer sig om jobskabelse, som var den egentlige hensigt med den nye pakke.

I en tid, hvor aktieindekset har sat ny rekord, anvender regeringen penge på selskabsskattelettelser, der i bedste fald kan give nogle få hundrede arbejdspladser. Blev de samme penge anvendt til offentlig service ville det give mere end 5000 fuldtidsstillinger om året.

Jeg opfordrer regeringen til at melde konsekvenserne af sine planer ærligt ud. Når der nu skæres i det offentlige, så fremstår det i den nye plan under overskriften "Fortsat udvikling af den offentlige sektor."

FOA kan godt acceptere, at regeringen kikker på afgiftsstrukturen. Hvis grænsehandlen eller hotelmomsen har store negative beskæftigelseseffekter, så er det naturligt at justere.

Jeg anerkender til fulde, at det er den private vækst, der er grundlaget for den danske velstand. Men det er en dramatisk fejlslutning, at man bare skal skære ned i det offentlige og flytte penge over til den private sektor. Lettelsen i selskabsskatten er et gru-eksempel. Hvad der først blev meldt ud som en jobpakke blev undervejs ændret til en konkurrenceevnepakke. Nu er det endt som en øvelse om at skifte fra offentlig til private. Det er deprimerende.