23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Fagpersonale: For få ansatte medfører farlige situationer

Dårlige normeringer medfører ofte uforsvarlige eller farlige situationer for borgerne. Det siger hver femte FOA-medlem, der arbejder på et plejehjem. Det er en komplet uacceptabel situation, mener FOA.
Advertisement

Det er komplet uacceptabelt, når hver 5. plejehjems-ansatte i en ny undersøgelse fortæller, at der ugentligt eller dagligt opstår ”uforsvarlige eller farlige situationer for borgerne”, fordi de er for få på arbejde. Det mener fagforbundet FOA, hvor 456 medlemmer fra social- og sundhedssektoren er blevet spurgt til deres arbejde med ældre, svage og demente mennesker på landets plejehjem- og centre.

Advertisement

- Det er nogle helt urimelige forhold, vi ser. Det gælder for de ældre, der skal have omsorg og pleje. Det gælder også for de ansatte, der havner i nogle rigtige møgsituationer, fordi der er sparet på bemandingen, siger sektorformand Karen Stæhr.

Fire procent af de adspurgte oplever dagligt, at mangel på personale resulterer i uforsvarlige eller farlige situationer for borgerne. 17 procent oplever det ugentligt. 20 procent svarer, at det sker 1-3 gange om måneden.

Advertisement

Undersøgelsen viser også, at man kan være alene nattevagt til tre etagers plejehjem. En ansat kan have ansvar for 60 plejekrævende ældre.

- Hvad gør du, når en borger bliver dårlig og har brug for hjælp, og en af de demente er på vej ud af døren eller bliver aggressiv over for de andre beboere? Det er ikke blæksprutter, vi taler om, og medarbejderen kan kun være et sted af gangen,” siger Karen Stæhr.

Advertisement

Hun opfordrer politikerne i landets kommuner og på Christiansborg til at tage problemet alvorligt:

- Man kan ikke blive ved med at svinge sparekniven, uden at det får konsekvenser. Hvis politikerne – som vi – vil have værdighed i ældreplejen, er de nødt til at prioritere på en måde, så der ikke opstår farlige situationer for borgerne, fordi der ikke er nok på arbejde til at takle problemerne, siger hun.

Advertisement
Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.048|instance-web02