23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Hospitalets plastaffald skal genbruges

Et projekt på Aarhus Universitetshospital skal vise, hvordan man kan samarbejde med erhvervslivet om en mere ressource- og miljøvenlig brug af plastemballage.
Advertisement

På Aarhus Universitetshospital smides der hver eneste dag halvandet ton plastemballage i skraldespanden. Affaldet repræsenterer både et kæmpe forbrug af ressourcer og en miljøbelastning, når det skal brændes af. Men det skal snart være slut.

I de kommende tre år skal Aarhus Universitetshospital finde ud af, hvordan plastemballagen i stedet kan genbruges. Det skal foregå i samarbejde med hele den kæde af mennesker, der arbejder med plasten – producenter, leverandører, hospitalets indkøbere, teknisk afdeling, sygehusafdelingerne samt dem, der skaffer den brugte plastemballage af vejen, og dem, der kan genbruge den.

Advertisement
1 million kroner

Går det som forventet, vil hospitalet i stedet for som nu at betale 288.000 kroner om året for at slippe af med plastaffaldet kunnet tjene 863.000 kroner på at sende det til genbrug. Altså en gevinst på mindst 1 mio. kroner om året.

Genbrugskonceptet betyder samtidig, at presset på både ressourcer og miljø lettes, fordi der skal produceres mindre plast fra bunden og forbrændes mindre plast som affald.

Advertisement

Det skal danne model for, hvordan man ved at tage fat i den samlede værdikæde kan skabe innovation og nye forretningsmuligheder for erhvervslivet.

Minisamfund

Regionsrådet for Region Midtjylland har netop vedtaget at støtte projektet med 6,8 mio. kroner.

"Et sygehus som AUH er en slags minisamfund, hvor vi kan få overblik over input og output af plastemballage. Og her er det muligt at komme i dialog med producenterne, så vi kan begynde at stille krav om, hvilke typer af plast vi ønsker at købe – og hvilke bestanddele der ikke må indgå i plasten", siger Henrik Qvist, der er medlem af regionsrådet og formand for det nyetablerede udvalg for bæredygtig omstilling.

Advertisement

Han tilføjer, at en ny indkøbspolitik fra regionens side også kan medføre innovation hos producenterne i form af mere rene materialer og nye produkter på basis af genbrugsplast. Derudover kan der opstå nye arbejdspladser i forbindelse med redesign og håndtering af genanvendelig plast.

Advertisement
Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03