23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Konference om hygiejne sætter fokus på nudging

250 hygiejnenøglepersoner og andre fagfolk mødes i dag til hygiejnekonference i Fredericia.
Advertisement

I Region Syddanmark er der over de seneste år sat mange tiltag i søen, som på hver sin måde højner hygiejnen på de syddanske sygehuse, og som har fokus på personalets indsats på hygiejneområdet.

På en konference i dag stiller regionen skarpt på, hvordan hygiejnen yderligere kan forbedres. 250 af regionens hygiejnenøglepersoner - ansvarlige og koordinatorer - har tilmeldt sig. Deltagerne arbejder til dagligt i klinikken, hvor deres opgave er at have fokus på hygiejne.

Advertisement

Der er blandt andet indlæg om patienten som smittebærer og indlæg om, hvordan begrebet nudging kan føre til bedre hygiejneadfærd.

"Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner og lignende," forklarer Pelle Guldborg Hansen, der taler på konferencen.

Advertisement
Det handler om adfærd

Mellem 8 og 10 procent af alle patienter får en infektion, mens de er indlagt på et dansk sygehus, fortæller Peder Jest, der er formand for Infektionshygiejnisk Forum og direktør på Odense Universitetshospital.

"Og det er tal, vi på mange forskellige måder arbejder benhårdt på at få bragt ned. Det handler om rengøring, og det handler om adfærd: Medarbejdernes adfærd såvel som patienternes og de besøgendes adfærd. I den sammenhæng er det oplagt at se på, om vi kan gøre noget nyt, og om nudging kan hjælpe processen på vej," siger han.

Advertisement

Konferencen ”Region Syddanmark tager hånd om hygiejnen” finder sted i Fredericia Messecenter.

Advertisement
Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03