23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Psykisk syge bliver afvist på grund af pladsmangel

Ny undersøgelse viser, at seks ud af ti sygeplejersker oplever, at behandlingskrævende borgere bliver afvist på grund af pladsmangel.
Advertisement

Seks ud af ti sygeplejersker, der arbejder på en psykiatrisk skadestue, et bosted, eller i distrikts- eller socialpsykiatrien, har oplevet, at behandlingskrævende borgere bliver afvist, fordi der ikke er plads på hospitalet.

Det viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, som offentliggøres onsdag, skriver Politiken.

Advertisement

- Det er en katastrofal situation, når en borger kommer og beder om hjælp, men ikke kan blive indlagt, fordi de ikke er lige så dårlige som dem, der allerede er indlagt, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen til Politiken.

Advertisement

Hun mener, at alt for mange sengepladser i psykiatrien til de mest syge er forsvundet de senere år.

Siden 2008 er hver tiende seng sløjfet.

Sygeplejerskerne præsenterer derfor nu et samlet bud på en ny plan for en psykiatri, som "mangler sammenhæng".

Advertisement

Det er Danske Regioner, der driver landets psykiatri. De erkender problemet og behovet for en ny samlet plan.

- Vi har en presset psykiatri. Det må være klart for alle, hvis de bare ser på de objektive tal, siger Charlotte Fischer, formand for Psykiatriudvalget i Danske Regioner.

Advertisement

Ifølge den nye undersøgelse, siger to ud af tre sygeplejersker på et psykiatrisk sengeafsnit, at de inden for den seneste måned har oplevet, at borgere er udskrevet, før det efter sygeplejerskernes mening var fagligt forsvarligt.

Advertisement

Syv ud af ti mener, der er behov for flere senge.

/ritzau/

Source: /ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01