23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Coloplast-aktien stiger markant efter regnskab med vækst

Islandsk opkøb i 2023 har allerede markeret sig tydeligt i Coloplasts nyeste kvartalsregnskab
Advertisement

Det danske medicinalselskab Coloplast oplevede på tværs af forretningen et øget salg.

I første kvartal af det skæve regnskabsår 2023/2024 havde selskabet en omsætning på 6,6 milliarder kroner, hvilket er otte procent mere end samme periode året før.

- Jeg vil gerne fremhæve et stærkt første kvartal i vores kroniske forretning, som leverede bredt funderet vækst, samt en god start på året for vores nyeste medlem af Coloplast-familien, Kerecis, siger topchef Kristian Villumsen i regnskabet.

Advertisement

Coloplast-aktien stod fredag klokken 9.30 til en stigning på omkring ni procent.

Islandsk opkøb med høj vækst

Coloplast meddelte i sommeren 2023, at det ville købe den islandske sårplejevirksomhed Kerecis for op mod 8,9 milliarder kroner.

Det islandske selskab arbejder med at bruge fiskeskind til at hele sår på mennesker. Handlen skulle styrke Coloplasts position på markedet for sårpleje.

Advertisement

Ifølge regnskabet har Kerecis leveret en underliggende vækst på cirka 35 procent.

Det har i kvartalet bidraget med fire procentpoint til væksten i Coloplast.

Omvendt har udviklingen i valutakurser fået omsætningen til at falde fire procentpoint, skriver selskabet. De skyldes primært svækkelse af den amerikanske dollar og den argentinske peso over for den danske krone.

Det samlede overskud for Coloplast ender for regnskabsårets første tre måneder på 1,2 milliarder kroner. En smule mere end sidste års overskud i første kvartal på 1,1 milliard.

Advertisement

Nyt produkt

I forbindelse med kvartalsregnskabet sender Coloplast også et nyt produkt til at hjælpe personer med tarmproblemer som forstoppelse eller afføringsinkontinens på markedet.

Produktet hedder Peristeen Light, og lanceringen begynder i februar. Inden for 12 måneder vil det være tilgængeligt på europæiske markeder, lyder forventningen.

- Lanceringen af Peristeen Light forventes at bidrage til Coloplasts fortsatte vækst inden for tarmprodukter samt at forstærke Coloplasts position som global markedsleder inden for transanal irrigation, skriver selskabet i regnskabet.

Advertisement

Coloplast producerer sygeplejeartikler inden for områder som stomi, kontinens og hud- og sårpleje.

/ritzau/

Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|