23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Bundlinjen vokser trods omsætningsdyk hos milliardkoncern

Direktøren mener, selskabet er godt positioneret til fremtiden
Advertisement

GN Store Nord gik lidt tilbage på toppen, men bundlinjen voksede i 2024.

Førstnævnte endte på lige under 18 milliarder kroner, mens resultatet efter skat lige akkurat rundede en milliard. De tal blev leveret i et år med svære vilkår på markedet, lyder det fra CEO Peter Karlstromer.

Advertisement

- Vi klarede os godt på tværs af vores forretningsområder under noget forskellige markedsforhold, takket være stærkt arbejde på tværs af virksomheden. Samtidig har vi også taget flere skridt mod at styrke GN til fremtiden, så vi kan levere bæredygtig og profitabel vækst i de kommende år, udtaler Peter Karlstromer i en fondsbørsmeddelelse.

GN Store Nord A/S
Regnskabsår 2024 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 17.985 18.120
Bruttofortjeneste 9.564 8.945
Resultat af primær drift 1.860 869
Resultat før skat 1.361 343
Årets resultat 1.059 266
Balancestatus 30.611 60.642
Egenkapital 10.824 9.587
Kilde: GN Store Nord
Advertisement

GN fremhæver selv, at man har ramt en organisk omsætningsvækst på hearing-området på 10 procent, altså selskabets kerneforretning med høreapparater.

Derimod gik man tilbage på enterprise, som leverer blandt andet headsets til kontormiljøer, og i gaming.

Desuden gik GN markant tilbage i consumer-segmentet. Det er et udtryk for, at GN har valgt at nedbarbere detailledet i sin forretning. Det resulterede blandt andet i, at man i august i fjor solgte Dansk Hørecenter-kæden til konkurrenten fra Demant, der netop vil satse mere på detail-forretningen.

Advertisement

Ser man bort fra nedskaleringen i consumer, ville den organiske vækst i hele koncernen være på 4 procent.

GN Store Nord forventer en organisk omsætningsvækst på 3-7 procent og en EBITA-margin på 12-14 procent i 2025.

GN Store Nord holder til i Ballerup. Virksomheden sælger primært høreapparater men sælger kontor-headsets under brandet Jabra og gaming-headsets gennem Steelseries-brandet.

Advertisement

GN har produktion i Danmark, Kina og Malaysia.

Virksomheden har over 8000 ansatte på verdensplan og er blandt verdens største producenter af høreapparater.

Advertisement
See KPIs and other articles about: {{ company.name }}
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|