Hjerner sladrer om sygdomme

En hjernebank, der rummer hjerner fra et stort antal afdøde patienter med neurologiske sygdomme, og en biobank med blod- og rygmarvsprøver fra mange af de samme patienter, som er indsamlet under deres sygdomsforløb, fortæller VIDEN+.

Kombinationen af data fra de to banker giver unikke muligheder for forskningen i neurologiske sygdomme. Tilsammen rummer de to banker nemlig data, der følger de neurologiske patienter gennem en årrække - fra de første undersøgelser indtil patienterne afgår ved døden.

Forskningen i neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom, atypisk Parkinson og amyotrofisk lateral Sklerose (ALS) er lidt som et detektivarbejde. Det gælder om at finde frem til såkaldte biomarkører. Det er stoffer (typisk proteiner), som kan måles i patientens blod eller rygmarvsvæske på et tidligt tidspunkt og hjælpe med at stille en sikker diagnose, skriver VIDEN+.

Fremtidsperspektivet er, at det en dag bliver muligt ved hjælp af en simpel blodprøve at forudsige sygdommens forløb med ret stor nøjagtighed og tilpasse behandlingen derefter.