23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Børnerådet: Psykiatere skal gå i dialog med de unge

Personalet på landets psykiatriske afdelinger skal være bedre til at snakke med børn og unge, mener Børnerådet
Advertisement

Fagpersonalet på landets psykiatriske afdelinger skal være bedre til at inddrage unge i deres behandlingsforløb, så brug af tvang over for unge i psykiatrien kun bliver nødvendigt i helt særlige tilfælde.

Anbefalingen kommer fra Børnerådet, efter at rådet søndag har offentliggjort en rapport om unge i psykiatrien.

Advertisement

- Generelt set er det vores anbefaling, at man bliver bedre til at inddrage børnene i deres behandling på et meget tidligere tidspunkt, siger Per Larsen, formand for Børnerådet, og fortsætter:

- Børnene skal opleve behandlingen så lempelig som muligt. Det gør de kun, hvis de inddrages i behandlingen, og tvang for eksempel ikke kommer som et lyn fra en klar himmel.

Advertisement

- Hvis det skorter på evnerne til at snakke med børn, må man lave en uddannelse i, hvordan man kommunikerer med børn, siger han.

Rapporten fra Børnerådet viser, at 20 procent af de unge i psykiatrien er blevet udsat for brug af tvang i 2012.

Per Larsen peger dog på, at der kan være store mørketal på området, da brugen af tvang over for børn under 15 år ikke bliver registreret i alle de fem regioner.

Advertisement

Børnerådet anbefaler derudover, at brugen af tvang i psykiatrien fremover kun skal bero på en lægefaglig vurdering. I dag skal forældrene give deres samtykke.

- Vi hører fra de unge, at de helst ikke ser forældrene inddraget, fordi der kan opstå en situation, hvor man lige pludselig ikke stoler på hinanden. I den sammenhæng skal man jo også huske, at der er et liv efter indlæggelsen, siger Per Larsen.

Advertisement

Til gengæld skal personalet på de psykiatriske afdelinger være endnu bedre til at inddrage forældrene i behandlingsforløbet.

- Det er i den sammenhæng vigtigt, at forældre stadig er meget aktive på sidelinjen. Og fra hospitalernes side er det vigtigt, at forældrene bliver en del af processen, siger Per Larsen.

Advertisement

/ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web01