23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Læger og regioner er i kontakt om lægekonflikt

Regioner og læger har kontakt, men ingen planlagte møder, nu hvor lovindgrebet i lægekonflikten er en realitet
Advertisement

Danske Regioner har kontakt med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), men der er endnu ikke aftalt nogen møder mellem de to parter. Det fortæller formand for Danske Regioner, Bent Hansen.

Lægerne og regionerne skal igen til forhandlingsbordet, efter at regeringen og Venstre torsdag har vedtaget et lovindgreb i lægekonflikten.

Advertisement

Loven bestemmer rammerne for de almene lægepraksisser, og herefter er det meningen at regionerne og lægerne selv bliver enige om en ny overenskomstaftale.

Spørgsmål: Har I kontakt til PLO?

- Ja, det har vi. Og nu hvor der er vished for, at loven er vedtaget, så håber jeg, det vil medføre, at de praktiserende læger på lørdag beslutter ikke at aflevere deres ydernumre, men kører videre med dialogen, siger Bent Hansen til Ritzau.

Advertisement

De praktiserende læger er så utilfredse med lovindgrebet, at de har truet med at aflevere deres såkaldte ydernumre og derved opsige deres aftale med det offentlige.

Hele 94,34 procent af de praktiserende læger er klar til at aflevere deres ydernummer, har PLO tidligere oplyst.

Men Bent Hansen håber, lægerne lægger deres raslende sabler fra sig, nu hvor lovindgrebet er blevet vedtaget.

Advertisement

- Når nu vi har vished for, hvordan loven ser ud, håber jeg, de siger: Okay, vi havde håbet på noget andet, men nu er virkeligheden sådan, og så ser vi, hvor langt vi kan komme af forhandlingens vej.

- Jeg håber på, vi starter fra et blankt bord begge parter og ikke graver i fortidens uenigheder, men forsøger at skabe en ny platform for samarbejde, siger han.

Advertisement

Når læger og regioner mødes igen, skal de først og fremmest have afklaret de bekymringer og den usikkerhed, lægerne har givet udtryk for, fortæller Danske Regioners formand.

Det gælder blandt andet en afklaring på, hvad kvalitetsdatabasen skal bruges til, og så skal spillereglerne for løsning af nye opgaver diskuteres.

- Jeg tror, man på den måde kan få en fornuftig dialog, hvis der er vilje på begge sider, siger Bent Hansen.

Advertisement

PLO's repræsentantskab vil på lørdag tage endelig stilling til, om de afleverer lægernes ydernumre eller ej.

/ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web02