23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

10 procent færre dødsfald på sygehuset

Stor indsats på sygehusene viser nu, at dødeligheden falder på sygehusene i Region Sjælland. Det viser en opgørelse fra sidste kvartal 2010.
Advertisement

- Det er en klar forbedring i forhold til det foregående kvartal, men det kan selvfølgelig blive endnu bedre. Derfor har Region Sjælland allerede før årsskiftet ansat regionale risikomanagers og iværksat nye markante tiltag, hvor hver enkelt afdeling på alle sygehuse hver måned skal følge op på alle dødsfald. Kravet er, at alle sygehuse skal forbedre deres resultater i 2011. Sagt på en anden måde skal de såkaldte dødelighedstal falde med yderligere 10 procent, siger Region Sjællands sundhedsfaglige chef Preben Cramon.

Advertisement

Hver måned gennemgår læger og sygeplejersker på alle kliniske afdelinger i regionens sygehusvæsen den seneste måneds dødsfald. Hvis der er tilfælde, hvor det vurderes at der eventuelt kunne have været gjort en anden indsats, skal afdelingen udarbejde handlings- og tidsplaner til forbedring af procedurer m.v.

Advertisement
Sikker tjekliste

På afdelingerne i alle regionens sygehuse er der blandt andet fokus på, om en "Sikker Kirurgi Tjekliste" er fulgt ved samtlige kirurgiske indgreb – og hvis ikke, skal der straks rettes op på det. Det gælder også det ekstraordinære fokus på, om alle hygiejnestandarder i Den Danske Kvalitets Model bliver fulgt i det daglige arbejde.

Advertisement

Udover disse tiltag deltager Næstved Sygehus sammen med fire andre sygehuse i et landsdækkende projekt ’Patientsikkert Sygehus’. Her afprøves der metoder til øgning af patientsikkerheden – og de gode resultater spredes efterfølgende til de øvrige sygehuse.

- Vi vil simpelthen gøre det bedst mulige – hver gang! Derfor har vi i Region Sjælland sat ekstra ressourcer og opmærksomhed ind på dette område – lige fra den enkelte afdeling på sygehusene til et samlet fokus og en central indsats for hele vores sygehusvæsen, siger Preben Cramon.

Advertisement
Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web01