23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Ældrekommissionens formand: Plejehjem er underbemandede

Plejehjemsbeboere har i stigende grad mentale lidelser. Det stiller krav om mere og bedre uddannet personale.
Advertisement

Der bør ansættes mere personale på de danske plejehjem, mener formanden for Ældrekommissionen, som for tre år siden afleverede sine anbefalinger til Folketinget, skriver Jyllands-Posten.

Beboersammensætningen på plejehjemmene har ændret sig væsentligt de seneste år, og flere af beboerne har nu har psykiske lidelser, mens der tidligere var fysiske årsager til, at de fik en plejehjemsplads.

Advertisement

Eksempelvis lider omkring 60 procent af plejehjemsbeboerne i større eller mindre grad af demens.

- Plejehjemmene i dag er ved at udvikle sig til psykiatriske plejehjem. Og det stiller nogle større krav til de ansatte og deres faglige kunnen.

- På den baggrund må jeg konstatere, at der er tale om en underbemanding på plejehjemmene i dag, og jeg håber, at politikerne vil gøre noget ved det, siger formand for Ældrekommissionen Bjarne Hastrup, der også er direktør i Ældresagen, til Jyllands-Posten.

Advertisement

I kommunerne, hvor de konkrete normeringer på plejehjemmene fastlægges, siger formanden for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg, borgmester Thomas Adelskov (S), at der er hjælp på vej.

- Der er rigtig mange demente og andre med mentale udfordringer, som er på vores plejehjem. Det kræver flere hænder og også andre uddannelser.

Advertisement

Ældre- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger, at hun godt er klar over problemstillingen:

Hun vil imidlertid afvente en gennemgribende undersøgelse af normeringer med videre på landets plejehjem, før hun vil afgøre, hvad regeringen i givet fald vil sætte ind med.

Der er i dag omkring 240.000 danskere over 80 år. Det tal ventes at stige til cirka 350.000 i løbet af de næste ti år.

Advertisement

Sidste år blev antallet af beboere over 65 år i danske plejeboliger opgjort til 41.200. Af dem boede cirka 5400 på egentlige plejehjem, mens cirka 35.800 boede i almene plejeboliger.

/ritzau/

Advertisement

Source: /ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web01