23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Kursus i faldforebyggelse gav klare forbedringer

På kurset i Sønderborg har de ældre gennemført fysisk træning, lært om faldeteknikker, boligindretning, medicin og vigtigheden af sund kost og rigeligt med drikkelse.
Advertisement

I Sønderborg har 12 ældre borgere været på kursus to gange om ugen i seks uger for at lære om faldforebyggelse.

Mange ældre er bange for at falde og i værste fald brække benet eller hoften, og derfor besluttede Guderup Plejecenter tidligere på året at tilbyde et tværfagligt kursusforløb for interesserede borgere.

Advertisement

Tovholder på kurset er fysioterapeut Maria Dekker, der har tilrettelagt kurset i tæt samarbejde med en rehabiliteringsteraput, en sygeplejerske og en ernæringsassistent. De 12 deltagere har været på kursus to gange om ugen i seks uger. Her har de gennemført fysisk træning, lært om faldeteknikker, boligindretning, medicin og vigtigheden af sund kost og rigeligt med drikkelse.

Advertisement

På første kursusdag blev alle kursisterne testet for hukommelse, balanceevne, blodtryk, styrke i benene og basismobilitet, og som afslutning på kursusforløbet blev alle testet én gang til. Og langt de fleste har gjort fremskridt. Der er klare forbedringer i forhold til hukommelse, basismobilitet og benstyrke, og de fleste af deltagerne har uændret balanceevne.

Advertisement

"Det har været en fornøjelse at være fysioterapeut for holdet, og det har også været spændende, at arbejde tæt sammen med de andre faggrupper om kursusforløbet. Evalueringen viser, at næsten alle har været meget tilfredse med forløbet og alle oplever, at de har opnået fysiske forbedringer," siger Maria Dekker.

Advertisement
Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|