23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

OUH sætter fokus på rengøringen

Ekstern rengøringskontrol i Region Syddanmark viser, at OUH ikke lever op til de nationale standarder. Ledelsen har allerede iværksat en handleplan.
Advertisement

Region Syddanmark har over de seneste år sat flere tiltag i søen for at højne hygiejnen på de syddanske sygehuse.

Som et led i dette indførte regionen i 2013 rengøringskontroller på sygehusene, hvor det eksterne firma, Dansk Servicerådgivning, hvert halve år foretager kontrol.

Advertisement

Årets første undersøgelse viste, at alle sygehusenheder levede op til de nationale standarder, men årets anden kontrol viser, at ét af sygehusenhederne ikke består.

Hvor Sygehus Lillebælt og særligt Sydvestjysk Sygehus samt Sygehus Sønderjylland viser flotte tal og en flot fremgang, så går Odense Universitetshospital (OUH) tilbage, fortæller Region Syddanmark.

Advertisement

"Jeg hæfter mig ved, at tre af sygehusenhederne fortsætter den gode stil og lever op til de rengøringsstandarder, som vi arbejder med. Men selvom det er positivt, så kommer det som en kæmpe overraskelse, at OUH scorer så dårligt, som de gør, og det forventer jeg, at de retter op på hurtigst muligt," siger Poul-Erik Svendsen (S), der er formand for sundhedsudvalget.

Advertisement
Handlingsplan

Ledelsen på OUH har allerede fokus på problemet og iværksat en handleplan. Planen har fokus på:

1. at der er et ledelsesfokus på rengøringsindsatsen.

2. at medarbejderne kender deres opgaver og har de nødvendige kompetencer

3. at der over de kommende måneder vil være flere kontroller af rengøringskvaliteten

"Jeg er glad for at se, at OUH tager resultatet meget alvorligt og allerede har formuleret og iværksat en handleplan, der skal sørge for, at de kommer tilbage på sporet igen. Vi vil fra sundhedsudvalgets side naturligvis følge tiltagene og resultaterne tæt," siger Poul-Erik Svendsen.

Advertisement

Ledelsen på OUH har derudover aftalt og gennemført et genbesøg af Dansk Servicerådgivning til en gennemgang af de rum, der ikke bestod kontrollen. Ved genbesøget levede rengøringen op til standard. Derudover har ledelsen aftalt endnu et besøg, hvor Dansk Servicerådgivning vil foretage en kontrol svarende til de netop overståede halvårlige kontroller.

Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.091|instance-web01