23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

NAVNE: Forskningen i neurofysioterapi får et løft

Fysioterapeut Iris Brunner er ny lektor på Hammel Neurocenter.
Advertisement

Forskningsenheden på Regionshospitalet Hammel Neurocenter udvider nu staben af forskningsmedarbejdere med en lektor i neurofysioterapi. Den nye lektor, Iris Brunner, er ansat på fuld tid i Hammel foreløbig fem år frem. Hun bliver en del af enhedens forskningsmiljø, hvor neurofysioterapi i forvejen er integreret i forskningsarbejdet.

Advertisement

Lektoratet er oprettet i et samarbejde mellem HE Midt/Hammel Neurocenter, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, VIA University College og Danske Fysioterapeuter og udspringer af et fælles ønske om at give forskningen i neurofysioterapi et løft.

Tværfagligt forskningsmiljø

Iris Brunner har haft et løbende forskningssamarbejde med Hammel Neurocenter og har ad den vej fået et forhåndskendskab til centrets forskningsmiljø.

Advertisement

"Denne stilling er en utrolig spændende mulighed for at forske inden for neurorehabilitering. Jeg finder stillingen særlig tiltrækkende på grund af det veletablerede tværfaglige forskningsmiljø, som dækker et bredt spekter af kvantitativ og kvalitativ forskning. Særdeles positiv er også Hammel Neurocenters interesse og åbenhed i forhold til at bruge nye teknologier – noget, jeg finder særdeles spændende. Stillingen indebærer også et tæt samarbejde med det kommunale sundhedsvæsen og giver mulighed for at inkludere det vigtige langtidsperspektiv. Jeg ser frem til et inspirerende samarbejde med forskningsgruppen og engagerede klinikere på alle niveauer," siger hun.

Advertisement

Iris Brunner kommer fra Norge, hvor hun har været ansat på universitetet i Bergen og på Haukeland Universitetshospital. Hun er født og opvokset i Tyskland, hvor hun blev uddannet som fysioterapeut i 1991. Siden 1999 har hun været bosat i Norge. Hun blev ph.d. ved universitetet i Bergen i 2012.

Advertisement
Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|