23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Forhandlingsleder forudser lyn-regeringsindgreb med lockout

Den varslede lockout af offentligt ansatte er så massiv, at Grete Christensen, der er forhandlingsleder for alle regionalt ansatte, forudser hurtigt regeringsindgreb.
Advertisement

Offentligt ansatte er blevet mødt med et voldsomt modsvar til deres varslede strejke efter de kuldsejlede forhandlinger om offentlige overenskomster.

Arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner har varslet en lockout, der sender 400.000 ansatte hjem uden løn - væsentligt flere end de omkring 10 procent, der vil rammes af fagforeningernes strejke.

Advertisement

Lockouten er så historisk omfattende, at Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og forhandlingsleder for alle regionalt ansatte, vurderer, at den hurtigt vil føre til et regeringsindgreb.

- Det er et så massivt udtag, at det næsten kalder på, at der kommer en reaktion udefra, og det synes jeg er ærgerligt, siger hun.

Advertisement

Forhandlingerne om de offentlige overenskomster brød sammen i slutningen af februar og ligger nu i Forligsinstitutionen. Opnås der ikke et forlig her, vil de offentligt ansatte indlede strejker 4. april.

10. april vil arbejdsgivernes varslede lockout kunne træde i kraft, og den vil ifølge Grete Christensen være "lammende".

Advertisement

- Når man ser på, hvor mange medarbejdere, som pludseligt ikke skal være på arbejdspladserne – over 400.000 - så må man sige, at så går Danmark mere eller mindre i stå, og så kan indgriben ikke tage så lang tid, siger hun.

Regeringen kan vælge at stoppe en konflikt med et lovindgreb, som det skete efter 25 dages lockout af lærerne tilbage i 2013.

Advertisement

Grete Christensen tror, at arbejdsgiverne i denne omgang bevidst har gjort lockoutvarslet så omfattende, at en indgriben bliver nødvendig.

- Det viser, at der mangler grundlæggende respekt for den danske aftalemodel, når man straks trækker lockoutvåbnet, siger hun.

/ritzau/

Advertisement

Source: /ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|