23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Strikse restriktioner om besøg på botilbud sløjfes

Advertisement

Beboere på bosteder og døgninstitutioner har i snart to måneder ikke kunnet få besøg af familie og pårørende.

Men med en ny bekendtgørelse udsendt onsdag aften kan beboerne igen få besøg fra én til to faste besøgspersoner.

- Der er ingen tvivl om, at coronakrisen og den ændrede hverdag har været særlig hård for mennesker på botilbud, og vi har hørt om voksende ensomhed og utryghed, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.

Advertisement

Besøgene skal i udgangspunktet foregå på udearealer, men der kan gives tilladelse til besøg indenfor, hvis borgeren har egen bolig med indgang.

Det vil være op til ledelsen på de enkelte botilbud at tilrettelægge besøgene.

På botilbud bor typisk personer i alle aldre, der er så syge, at de ikke kan bo selv. Det kan være på grund af både psykisk og fysisk handicap.

Besøgene på landets botilbud blev stoppet for at mindske spredningen af smitte med coronavirus og for at beskytte svage og udsatte.

Advertisement

Det har dog stadig været muligt at gennemføre besøg i kritiske situationer. Det vil sige, at beboere under 18 år, kritiske syge eller beboere med et svært kognitivt handicap har kunnet få besøg.

Den nye bekendtgørelse om besøgsrestriktioner træder i kraft med det samme. Tilbuddene skal senest om syv dage kunne gennemføre besøg.

Lempelserne er resultatet af en aftale mellem samtlige partier i Folketinget 25. april og er en del af den generelle genåbning af samfundet.

Advertisement

- Når det har taget noget tid at få på plads, så er det, fordi vi har været nødt til at sikre, at det sker på en måde, som også er sundhedsfaglig forsvarlig, siger Astrid Krag.

- Det er jo rigtig glædeligt at konstatere, at vi er lykkedes med at holde coronasmitten stort set ude af vores botilbud. Det er helt enormt vigtigt, fordi vi har nogle af de mest sårbare borgere i vores samfund, siger hun.

Advertisement

Karina Adsbøl, som er socialordfører i Dansk Folkeparti, er bekymret for, at der kan risikere at blive for stor forskel på muligheden for besøg fra botilbud til botilbud på muligheden.

- Min appel vil bare være, at man i alle 98 kommuner får sikret, at man som udgangspunkt kan få besøg, når man er på et botilbud, siger hun.

Advertisement

Source: /ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|instance-web02