23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Coronaramt plejehjem: Halvdelen af beboerne er smittet

Advertisement

Halvdelen af beboerne på plejehjemmet Kildebo på Lolland er smittet med coronavirus.

32 af de 60 beboere er ramt af virusset, oplyser Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse.

Også medarbejderne er hårdt ramt.

Her er 30 ud af 70 medarbejdere konstateret smittet.

Advertisement

- Det er en alvorlig og ulykkelig situation med så mange smittede på Kildebo Plejecenter, og mine tanker går til beboerne, medarbejdere og deres familier, siger centerchef Ida Byrge Sørensen.

Demensafsnittet på plejehjemmet er indtil videre sluppet for smitten.

Advertisement

Med mange smittede medarbejdere må de tilbageværende løbe endnu stærkere.

Der er lavet en ny vagtdækning, som skal sikre, at den enkelte medarbejder tager sig af en endnu mindre gruppe borgere.

Det skal sikre, at eventuel smitte ikke bliver spredt til så mange.

Advertisement

Desuden er der skruet op for rengøring af alle kontaktflader, oplyser kommunen.

Man arbejder også på at flytte medarbejdere fra andre funktioner til at hjælpe på Kildebo.

- Da situationen er alvorlig, må vi flytte medarbejdere fra andre plejecentre og hjemmeplejegrupper til at hjælpe på Kildebo, siger Ida Byrge Sørensen.

Advertisement

Situationen betyder også, at der er indført skærpede restriktioner for besøg.

Det betyder, at ikke alle borgere kan få besøg som planlagt.

Også plejehjemmet Demenscentrum i Aarhus er aktuelt ramt af et coronaudbrud.

Tina Grove, konstitueret demenschef i Aarhus Kommune oplyste søndag til TV2 Østjylland, at 62 personer er konstateret smittet med coronavirus.

Advertisement

Blandt de smittede er 41 medarbejdere og 21 beboere.

Source: /ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|